










Som årstiderne skifter
I restaurant Njôrd på Hotel Siemsens Gaard sammensætter vi vores menuer efter de råvarer, som årstiderne stiller os til rådighed. Vi går på opdagelse i naturens egne bæredygtige råvarer – især dem, vi har på Bornholm – alt lige fra grøntsager, frugter og bær til frisk danskfanget fisk samt økologisk og bæredygtigt producerede slagtervarer fra mikroslagteriet Hallegaard i Østermarie.
I vores restaurant er det altid råvarerne, der står i fokus, og vi garanterer et godt og velsmagende måltid. Vi har et kokketeam, der brænder for det solide kokkehåndværk og for at give gæsterne den bedste oplevelse. Restauranten henvender sig til alle, der elsker gode råvarer og smagsoplevelser, den hyggelige stemning og det gode selskab.